Kunstner profil

Filtreret efter
    Art by Majbrit Lund
    Velkommen
    Til mit kunstunivers
    kunstnerisk maleproces
    I hvilken retning
    Når jeg starter på et maleri, har jeg altid gjort mig nogle tanker forinden, men under selve processen ændre udtrykket sig og jeg ender et helt andet sted. Nogen gange ved jeg, når maleriet er færdigt og at jeg ikke må male mere på det og andre gange står malerierne i flere måneder, inden jeg sætter penslen på lærredet igen. Derfor kan maleprocessen være meget forskellig. Maleriet kan ende i forskellige retninger med forskellige udtryk.

    Jeg maler abstrakt og moderne og du inviteres som beskuer til at gå på opdagelse i mit abstrakte univers. Jeg lader det være op til den enkelte at se værket. Mit værktøj er mine pensler, spartler, maling og mine hænder. Jeg vil helst ikke låses fast på en bestemt maleteknik, da jeg holder af at eksperimentere og udforske nye teknikker. Jeg arbejder med former, grafiske former, linjer, bevægelse og energi. Det er kendetegnet for min kunst.

    Jeg har atelier og showroom i mit hjem i Nordsjælland. Det er i mit værksted mine malerier tager form. Mit showroom er mit legerum og jeg laver løbende udstillinger af min nyeste malerier. Alle er velkommen til at besøge mig i mit showroom, jeg har åbent efter aftale.

    Min hverdag har altid været meget kreativ og jeg har malet så længe jeg kan huske. I 2013 besluttede jeg mig for, at mine malerier skulle ud i verden og jeg begyndte i 2014 at udstille min kunst. Jeg har udstillet i kunstforeninger, firmaer, gallerier og messer i Danmark og udlandet.

    Inspiration til mine værker får jeg mange forskellige steder fra blandt andet naturens smukke nuancer, der hele tiden er i forandring i takt med vores skiftende årstider. Hverdagens puls og dyrenes verden. Universet er også en inspirationskilde.

    At male er en leg og giver mig en indre ro og ny energi i hverdagen.