Art by Majbrit Lund, 1978

Kunstnerprofil

Jeg maler abstrakt og moderne og du inviteres som beskuer til at gå
på opdagelse i mit abstrakte univers. Mit værktøj er mine pensler, spartler, maling, garn og perler. Jeg arbejder
med former, linjer, streger, bevægelse og energi.

Min hverdag har altid været meget kreativ
og jeg har malet så længe jeg kan huske. I 2014 begyndte jeg at udstille
min malerier og jeg har siden udstillet i kunstforeninger, firmaer, Gallerier og
kunstmesser i Danmark og udlandet.

Inspiration til mine værker får
jeg mange forskellige steder fra blandt andet naturens smukke nuancer,
der hele tiden er i forandring i takt med vores skiftende årstider.
Hverdagens puls og dyrenes verden. Universet er også en
inspirationskilde.

Jeg har atelier og showroom i mit
hjem i Nordsjælland. Det er i mit værksted mine malerier tager form. Mit
showroom er mit legerum og jeg laver løbende udstillinger af min nyeste
malerier. Alle er velkommen til at besøge mig i mit showroom, jeg har
åbent efter aftale.

At male er en leg og giver mig en indre ro og ny energi i hverdagen.

Inspiration Universet

Universet har altid fascineret mig og er blevet en stor inspirationskilde igennem årerne. Solen udstråler energi og det lys vi kan se og ved solnedgang eller solopgang opstår de smukkeste farver. Den gule, orange og orangerøde farve er nok de mest brugte i mine malerier. Farverne gør mig i godt humør spreder masser af glæde i min hverdag. “Tom Jørgensen” skrev om mine malerier i kunstbogen “101 kunstnere”, 2015 “hvis der er ét ord, man kan hæfte på Majbrit Lunds malerier, er det bevægelse.”

Nattehimlens stjernebilleder der stammer fra oldtiden, blev dengang brugt til at holde styr på kalenderen og navigere efter, hvilket inspirerer mig og nogle af mine malerier har jeg navngivet her efter. Billedet jeg står med har jeg navngivet efter den nordlige stjerne på nattehimlen. (Northern Crown) og kan ses, når man kommer tæt på maleriet.

Et maleri bliver skabt

Et maleri bliver skabt
Inden jeg går igang med et maleri, har jeg altid gjort mig nogle tanker til, hvad jeg vil skabe på lærredet og her er det ofte farvevalget, der har betydning for min start med lærredet. Farvevalget fortæller os om, hvor jeg befinder mig lige nu, i denne stemning, humøret og påvirkninger udefra. Jeg elsker farver, men kan også gå ned i det mørke og mystiske og bringe glæden frem i det. Det hele er en leg for mig og en måde at give slip på. 
Jeg har flere malerier stående i mit atelier klar til at gå videre med. Det kan være ufærdige malerier, som har stået i en længere periode og som jeg ikke har kunne kommet videre med. En ny dag og en ny energi gør at jeg tager et ufærdigt lærred frem og energien virker og et maleri bliver færdigt. 
Der er også noget helt opløftende ved at starte på et helt frisk lærred og starte fra bunden. Ofte virker det ikke for mig før, der er kommet et par lag på. Tørretid og tålmodighed er det vigtigste i mit arbejde med mine malerier. 
Når jeg træder ind i mit Atelier bevæger jeg mig ind i en bobble og hverdagen bliver udenfor og pludseligt handler alt om kunsten og at skabe noget nyt.
Når jeg føler et maleri er færdigt kommer det altid ind i privaten, hvor jeg observere maleriet nogle dage før det bliver solgt eller udstillet. Nogle malerier er altid svære at skille sig af med og derfor har jeg har også valgt nogle som aldrig bliver solgt og som bliver i mit private eje.
Dette var en lille fortælling igennem maleriets rejse fra start til slut.