-
-
Min hverdag har altid været meget kreativ og jeg har malet så længe jeg kan huske. Mine malerier er abstrakte, moderne og ofte meget farverige.
Inden det første penselstrøg har jeg altid en ide til hvilket udtryk, jeg vil have frem, men de mange muligheder der er i det abstrakte maleri drager mine tanker og udtrykket ændres ofte undervejs. At male er en leg og jeg holder meget af at eksperimentere og bruger derfor forskellige redskaber og teknikker til at forme maleriet.  Jeg arbejder meget med grafiske former og linjer, der er med til at give mine malerier bevægelse og energi.

Inspiration til mine værker får jeg mange forskellige steder fra blandt andet naturens smukke nuancer, der hele tiden er i forandring i takt med vores skiftende årstider. Hverdagens puls og dyrenes verden.
Universet er også en stor inspirationskilde, hvor jeg bliver draget af stjerner og planeter. Energi, farver og mystik, dette sammenspil ses ofte i af mine værker.

Der skal være plads til at gå på opdagelse i mine malerier og jeg lader det være op til den enkelte beskuer at se værket. 

Jeg har atelier og værksted i mit hjem i Nordsjælland. Det er her mine malerier tager form og hvor jeg finder ro og slapper af med penslen i hånden.
-
Ønsker du at se mine malerier i virkeligheden er du velkommen til at kontakte mig og lave en aftale.